Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens gang

Dagens gang er tilrettelagt efter børnenes behov. Hverdagene er struktureret, så der er genkendelighed og rutiner, som skaber tryghed for barnet og dermed skaber plads til leg og udvikling. 

Hverdagens struktur

Kl. 07.15: Solsikken åbner og de første børn ankommer. Vi tilbyder morgenmad indtil kl. 08.00. 

Kl. 09.00: Morgensamling. Her er formålet, at vi samles i grupper inddelt efter behov såsom leg, sang eller at skabe sig et overblik over dagen. Børnene får tilbudt brød, frugt og vand. 

Kl. 10.00: Aktiviteter og leg på stuen. 

Kl. 11.00: Frokost. Vi sidder delt op ved mindre borde, hvor børnene har faste pladser. Børnene støttes i at drikke og spise selv. Hvis barnet har behov for ekstra ro, når der skal spises, sætter en pædagog sig alene i et andet rum med barnet. Vi har også mulighed for at sætte en skærm op omkring barnet for at forhindre ydre stimuli og øge koncentrationen omkring spisningen. 

Når alle er færdige, hjælpes vi ad med at tage af bordene, rydde op og feje gulv.

Efter frokost: I dette tidsrum er det nogle børn der sover til middag, mens andre børn har aktiviteter enten i fællesrummet eller på legepladsen.

Kl. 13.30: Børnene tilbydes frugt, brød og vand på stuen.

Kl. 14.00: Leg og aktiviteter på stuen. 

Børnene hentes løbende.

Kl. 16.15: Solsikken lukker.